Introduktion
REDAN er den officielle forening for danskere, som er bosat i eller ejer ejendomme i Frankrig. Foreningen varetager mere konkret medlemmernes fælles interesser, for så vidt angår skattemæssige og dermed beslægtede forhold. REDAN (Retraites Danoises) blev stiftet i 1998 af en gruppe herboende danskere og registreret hos de franske myndigheder som en "association loi 1901" med det formål at varetage de danske pensionisters interesser i forhold til de franske og danske myndigheder.

I de første år arbejdede foreningen først og fremmest for bevarelse af den hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark, der byggede på skattepligt til bopælslandet. REDAN's holdning var, at det er naturligt, at man betaler skat til det land, hvor man har sin bopæl, og hvor man trækker på det offentlige system. Efter kortvarige forhandlinger, hvor Frankrig ikke ønskede at opgive bopælsprincippet, opsagde Danmark i 2008 énsidigt dobbeltbeskatningsaftalen med virkning fra 1 januar 2009. Der er ingen tegn på, at en ny aftale vil blive indgået foreløbig. Denne situation skaber betydelig usikkerhed og en række uafklarede spørgsmål for specielt danske pensionister i Frankrig, og for danskere med fransk feriebolig.

Over for de franske skattemyndigheder har REDAN i de senere år i stadigt stigende grad måttet engagere sig i at sikre, at de danske pensionsformer fortolkes korrekt i det franske skattesystem.

REDAN vil selvsagt søge at påvirke både de danske og franske myndigheder i forbindelse med fremtidige forhandlinger om en ny dobbeltbeskatningsaftale, herunder specielt arbejde for, at herboende pensionister ikke får forringet deres økonomiske vilkår ved en ny aftale, og at overgangsbestemmelserne kommer til at omfatte såvel nuværende som

fremtidige pensionister, der allerede har bopæl i Frankrig.

På det korte sigt er REDAN's mål:

  • At sikre korrekt fransk beskatning af danske pensioner
  • At sikre korrekt dansk beskatning af franske (private) ejendomme - herunder modregning af franske skatter og afgifter vedrørendende ejendommme
  • At sikre, at de danske skattemyndigheder ikke ændrer praksis uden ny lovhjemmel

REDAN samarbejder med andre danske foreninger i Frankrig og har indgået en netværksaftale med Danes Worldwide (Dansk Samvirke). REDAN samarbejder også med den tilsvarende forening af danske pensionister i Spanien, der blev dannet i 2007 med den franske forening som forbillede.

Medlemskab af foreningen, der er konfidentielt, omfatter en husstand. REDAN har i dag godt 300 medlemmer, hvilket vil sige, at omkring 600 personer, svarende til knap halvdelen af alle danske pensionister i Frankrig, er tilknyttet foreningen.

Bestyrelsen består af 5-9 danske pensionister, med bred erfaring fra erhvervsliv, jura og offentlig administration. Alle yder en frivillig, ulønnet indsats.

Foreningen udsender med jævne mellemrum et nyhedsbrev med relevant og vigtig information af betydning for REDAN's medlemmer. Disse nyhedsbreve kan læses på webstedets medlemsområde. På dette område findes også en oversigt (FAQ - Frequently Asked Questions) over spørgsmål, som medlemmer og andre har rejst over for REDAN, sammen med REDAN's svar på disse spørgsmål; dette materiale udvides hele tiden.

REDAN yder ikke individuel rådgivning.

 

Seneste nyt

Den længe forventede franske bulletin foreligger nu
Af Mogens D. Rømer   
Rejser tvivl om beskatning af pensioner

Bemærk

Klik her for at blive medlem

Klik her for at kontakte foreningen

Klik her for at se REDAN's arrangementer

REDAN artikler

Læs de 5 nyeste artikler her:

Kommende arrangementer
Af Mogens D. Rømer   
Næste års generalforsamling fastsat til fredag den 11. marts 2011

Fransk skat ved salg af fast ejendom
Af Peter Eisler   
Danskere i Frankrig beskattes nu af globalindkomsten. Hvad er skatten ved salg af fast ejendom i og uden for Frankrig?

REDAN-Nyt nummer 40 - maj 2010
Af Redaktør: Benth Holtug   
Manglende fransk bulletin fører til dobbeltbeskatning af danskere i Frankrig, og fjerner forudsætningerne for tidligere danske indrømmelser

Supplerende oplysninger om blåt sygesikringskort
Af Peter Eilers   
Praktisk procedure for udstedelse af kortet

Fransk formueskat af danske ejendomme
Af Peter Eilers   
Efter DBO'ens ophævelse skal danskere i Frankrig medtage deres danske ejendom i formueselvangivelsen. Hvordan gør man det?